|
TrueBeing.dk
Supervision. Udvikling. Psykoterapi. |
Hvem Alle som har en oprigtig interesse i at lære sig selv bedre at kende.
Medbring En notatbog og pen. Da vi arbejder både stillesiddende og med lette kropslige øvelser, er det bedst at have behageligt løstsiddende tøj på.
Tilmelding, betaling, pris Man tilmelder sig en sæson af gangen og betaler forud. 600 kr pr. person pr dag.
Udviklingsgrupper
En udviklingsgruppe er en gruppe som mødes ca. 1dag månedlig ( eller hvad vi bliver enige om). Gruppen er fortløbende. Det vil sige at den eksisterer så længe der er udvikling, interesse og energi i den.
Åbent og ikke-dømmende, med respekt for os selv og hinanden udforsker vi, det humane potentiale. Bevidsthed og hjerte.
Undervisningen og arbejdsformen i en udviklingsgruppe, tager udgangspunkt i, hvor deltagerne hver især befinder sig.
I arbejdet med selvudvikling i en gruppe opstår der helt naturligt en fortrolighed, åbenhed og tillid til hinanden, som kan være en uvurderlig støtte og katalysator for den enkeltes proces.
Mindfulness Mindfulness er en vedvarende træning i grupperne. At være i det nu der er, sådan som det er. Lade processen og livet som sådan, folde sig ud derfra, er helt basalt for at de erkendelser og den udviklingsproces du gennemgår også får ben at gå på i hverdagen. Både i dit arbejdsliv og privatliv. Læs mere om Mindfulness her
Kroppen og sanser Kroppen spiller en væsentlig rolle i udviklingsarbejdet fx trækker mange af os opmærksomheden op mellem skuldrene op i mentalområdet i stressede og udfordrende perioder og binder bevidstheden der. Der vil blive inddraget lette fysiske øvelser, yoga, afspændings teknikker, mindfull walking til frigørelse af bevidsthed og landing i kroppen.
Dybdepsykologisk proces Gennem undervisning, øvelser og træning får du indsigt i bevidsthedens bundethed og selvcentrering, identifikation med selvbilleder, mønstre og vaner. Du finder gennem hjertet gradvist et dybere indre fundament.
Meditation og meditative øvelser. I takt med at bevidstheden frisættes fra bundetheden i selvbilleder, mønstre og vaner, ind i større klarhed. Vågner bevidstheden til det mere der er. Vores sande natur toner frem.
Essence/ værenskvalitet Essence er udstråling fra værensdybet. Aspekter af vores sande natur som fx fred, glæde, kærlighed, medfølelse, tillid, frihed, grounding, styrke, mod, klarhed. Hver eneste problematik og lukning i selvet er porten til en specifik værens kvalitet/ essence. Fordybelse i en værens kvalitet og afklaring af det psykologiske stof, vil blive taget op som temaer løbende. Jo mere du gennem udviklingsarbejdet åbner til en essentiel værens kvalitet, lærer den at kende, integrerer den. Jo mere bliver det en faktuel ressource i dig, som kan komme til udtryk i din hverdag.
Individuel feedback Du får hver gang individuel vejledning med udgangspunkt i hvor du befinder dig og de temaer vi arbejder med.
Eksisterende gruppe Hjertets vej 1 Det er en lille gruppe som hovedsagelig består af mennesker som arbejder med mennesker. Typisk søndage.
Obs: Gruppen ”Hejrtets vej 1” er ophørt. Efter 7 års frugtbart følgeskab, spredes vi igen. Det er så fint. Tak for nu til alle.
|
ny udviklingsgruppe Stadig åben for tilgang.
|
www.truebeing.dk v/ Susanne Øgaard Mail: susanne@truebeing.dk Tlf: +45 60 866 228 |